Omsorg for de mest udsatte

Frivillige sociale foreninger udfører en uvurderlig indsats for udsatte mennesker i vores samfund. Her giver mennesker til hinanden uden at forvente noget igen og uden at modtage betaling for det. Kommunens frivillige sociale foreninger skal styrkes.

Frivillige foreninger kan med deres værdigrundlag og engagement møde mennesker på en anden måde end det offentlige kan. Derfor udgør de et helt essentielt supplement til de offentlige velfærdsydelser.

Som medlem af Socialudvalget i Høje-Taastrup Kommune har jeg fået ændret retningslinjerne for støtte til frivillige sociale foreninger. Nu prioriteres lokale foreninger højest. Det har betydet, at flere lokale foreninger er blevet støttet i den kæmpe indsats, som de yder. I 2019 var det 63 pct. af den støtte kommunen yder, som blevet givet til lokale sociale foreninger. I 2020 – med de nye retningslinjer – var det steget til 89 pct.

De lokale sociale foreninger er ofte afhængige af den støtte, som kommunen kan tilbyde. Derfor skal de prioriteres. Det frivillige sociale arbejde er udtryk for et lokalsamfund, som viser omsorg for de mest udsatte. Sådan et lokalsamfund foretrækker jeg at bo i.

Den bedste sociale indsats – det er et arbejde. Det er mit afsæt, når jeg taler arbejdsmarkedspolitik. Som kommune skal vi aktivt understøtte, at ledige kommer i arbejde. Og vi har en særlig forpligtigelse over for ledige med handicap eller ledige med andre udfordringer end ledighed – især de unge.

Som formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Høje-Taastrup Kommune har jeg sat retningen for indsatsen for ledige i kommunen. Vi har ansat flere sagsbehandlere, så de ledige oplever en bedre indsats. Det har betydet, at færre klager over indsatsen i jobcentret. Det er godt.

Vi har udfordret den landspolitiske kassetænkning. Det ærgrer mig gevaldigt, at vores indsats for ledige ikke altid kan tage sit udgangspunkt i den enkelte, men at regler fastsat af Folketinget betyder, at vi skal møde ledige med en tjekliste. Jeg tror som udgangspunkt på, at ledige ønsker at komme i arbejde. Derfor skal den ledige og kommunen have mere frihed til sammen at tilrettelægge den hjælp, som den enkelte måtte have behov for.

Vigtigst er det dog, at vi med beskæftigelsesplanen har sat en klar retning for arbejdsmarkedspolitikken. Det er udsatte ledige og unge, som vi først og fremmest har fokus på. De udsatte ledige fordi der oftest er behov for en hjælpende hånd. De unge fordi de ikke må falde igennem systemet – uddannelse er nøglen. Og den hjælp vi yder skal ske i tæt samspil med virksomhederne lokalt. Jeg ønsker for alle, at de er en del af et arbejdsfællesskab.